GIULIA VINDER COMPASSO

D’ORO 2018 

Alfa Romeo Giulia vinder verdens mest ansete designpris d'Oro ADI, der i år uddeles for 25. gang. 

 

Compasso d'Oro ADI-prisen, der blev etableret i 1954 efter den italienske arkitekt og designer Giò Pontis idé, har til formål at sætte fokus på italiensk designs kvalitet og værdi. Prisen uddeles af ADI Design Observatorys siddende udvalg, der består af eksperter, designere, anmeldere, historikere og industrielle formgivere. Og dette års jury var ganske overvældet af Giulias harmoniske og kraftfulde udseende.

Det flotte og usædvanligt elegante, italienske design fremhæver bilens dynamiske potentiale, og med Giulia skrives et nyt kapitel i Alfa Romeos legendariske historie, der føres tilbage til sin rene kerne.

Alfa Romeo har altid været kendt for sit puristiske design uden overflødige gimmicks: enhver Alfa Romeo, der er produceret i de seneste 100 år, kan genkendes ved første øjekast. Giulia er ingen undtagelse med sine karakteristiske egenskaber, der understreger en stærk identitet med unikke features, som fremhæver bilens skulpturelle formgivning og aerodynamiske elegance.

Kabinens unikke linjer omkranser chaufføren, der indtager førerpladsen og nyder en kompromisløs køreoplevelse. Den indbyggede teknologi er fuldt ud integreret i det omgivende miljø med fysiske grænseflader, der sikrer en unik sportslig oplevelse med enkle og brugervenlige kontrolknapper.

Alt ved Alfa Romeo Giulia er designet til at vække optimal køreglæde, med lige stor opmærksomhed på æstetikken og de funktionelle detaljer.

Form og funktion: Det er indbegrebet af 'La Meccanica delle Emozioni '.



OPDAG GIULIA