Stil

EKSTERIØR


Stelvio er en ægte Alfa Romeo fra alle vinkler og i hver enkelt detalje. Ikonisk italiensk design har formgivet en uovertruffen SUV. Stelvio er elegant og Alfa Romeos design giver en følelse af kompakthed og smidighed kombineret med den alsidighed, rummelighed og lasteevne, der kendetegner en traditionel SUV.

Stelvio leveres som standard med elegante 17" alufælge.

Baglygter med LED-teknologi: sikkerhed og synlighed i alle vejrforhold.

INTERIØR

Inde i en ægte Alfa Romeo skal føreren altid være i centrum af oplevelsen. Om bord i Stelvio indtager føreren en høj men sportslig siddeposition og får glæde af den gode udsigt over vejen. Oplevelsen beriges yderligere af et omsluttende, ergonomisk cockpitdesign. Med denne version af Stelvio er hver enkelt detalje udformet til at levere rendyrket glæde bag rattet. Atmosfæren sikrer en solid og elegant fornemmelse, der raffineres af de minimalistiske og omhyggeligt udformede detaljer. De 6-vejs-indstillelige forsæder er betrukne med stof.

Komfort

KOMFORT
OPLEVELSEN OM BORD


Med Stelvio baner Alfa Romeo en helt ny vej i SUV-klassen. Detaljerede undersøgelser af ergonomi og funktionelt design har resulteret i en høj men også sportslig kørestilling. Føreren er altid i centrum med et godt udsyn uden at gå på kompromis med de sportslige køreegenskaber kendt fra Giulia. Stelvio er en SUV med en sportslig sjæl, men som samtidigt leverer enestående alsidighed og rummelighed: Interiørets arkitektur er enkel og funktionel, og tre passagerer sidder komfortabelt på bagsædet.

Stelvio leveres med 2-zonet klimaanlæg som standard.

Alle versioner af Stelvio har elektrisk åbning af bagklappen som standard.

Bagagekapaciteten i Stelvio er på 525 liter. Sædekonfigurationen garanterer god plads til alle passagerer.

Teknologi

INFOTAINMENT


Stelvio leveres med Alfa Romeos infotainment-system, der er udviklet i samarbejde med Magneti Marelli. Denne version leveres som standard med 6,5" farvedisplay, der styres med den praktiske RotaryPad. Infotainment-menuen har apps, som er specialdesignet af Alfa Romeo: MyCar som overvåger teknikken og Efficient Drive til overvågning af forbrug og kørestil. Bluetooth gør det muligt at streame musik direkte fra din smartphone, ligesom den lader dig foretage og besvare opkald håndfrit.

Stelvio er udstyret med et lydsystem med 8 højttalere som standard.

Parkeringssensor bag er standard på alle versioner af Stelvio.

Stelvio leveres som standard med regn- og lyssensor.

SIKKERHED


Stelvio er udstyret med Alfa Romeos unikke integrerede bremsesystem (IBS), som samler ESC stabilitetskontrol med traditionelle bremsesystemkomponenter i ét elektromekanisk system. Denne innovation muliggør præcis feedback fra bremsepedalen og øjeblikkelig respons, hvilket forbedrer ydeevnen og sikkerheden under alle vejforhold.

Blindvinkelassistent (BSM) med krydsbaneregistrering bag (ekstraudstyr) advarer føreren om tilstedeværende køretøjer eller fodgængere, der nærmer sig i de blinde vinkler.

Frontkollisionsadvarsel (FCW) + automatisk nødbremse advarer føreren om potentielle kollisioner og aktiverer til sidst automatisk bremsesystemet.

Stelvio leveres med fartpilot som standard. Adaptiv fartpilot (ACC) fås som ekstraudstyr.

Dynamik

ALFA™ DNA

I Alfa Romeo Stelvio kan føreren vælge imellem tre forskellige køreprogrammer takket være det innovative Alfa™ DNA – et system, der kontrollerer motorens drejningsmoment, pedalfeedback fra bremsesystemet, gearskift og styring af stabilitets- og vejgrebssystemerne ESC og ASR.

Dynamic

Dynamic leverer hurtigere gearskift, højere moment og sætter en højere tolerancetærskel for ESC, så føreren kan mærke rigtig sportslig kørsel.

Natural

Natural er en komfortabel indstilling af systemerne og styretøjet, som leverer perfekt balance til hverdagskørsel.

Advanced Efficiency

Advanced Efficiency hjælper med at forbedrer økonomien ved at mindske momentet og ændre skiftemønstret i gearkassen.

AFFJEDRING


Stelvio tilbyder al den komfort, der kendetegner en traditionel SUV, kombineret med den køreglæde, som kun en ægte Alfa Romeo er i stand til at levere. Med dens banebrydende teknologi og materialer er Stelvio komfortabel, smidig, let og alligevel solid på vejen. Hemmeligheden bag dens dynamik ligger i et affjedringssystem, som er blevet udviklet af Alfa Romeo. Det patenterede AlfaLink™ forbedrer en traditionel multiaffjedring og leverer førsteklasses komfort og klassens bedste køreegenskaber. Yderligere hjælper den omfattende brug af aluminium og kompositmaterialer til både for- og bagaffjedring med at reducere vægt, hvilket forbedrer økonomien og præstationerne markant.

Dobbelt AlfaLink™ wishbone-affjedring for kombineret med semivirtuel styreaksel holder forhjulene helt vinkelret mod jorden – selv ved kørsel i sving med høj hastighed.

AlfaLink™ bag med 4½ arm leverer klassens bedste køreegenskaber, mens alle passagerer nyder godt af den enestående komfort.

Transmission

STELVIO

Stelvio leveres med to kraftfulde og effektive 2,2 turbodieselmotorer i to ydelser. Begge er bygget på Alfa Romeos italienske fabrik i Termoli. De yder henholdsvis 150 HK eller 180 HK, og de er begge udstyret med 8 trins automatgear. Motoren er meget let, takket være motorblok i aluminium. Den avancerede 8 trins automatgearkasse sikrer de bedste præstationer kombineret med den bedste økonomi. 

Pakker

TILGÆNGELIG TIL STELVIO